Vi skriver om mad, oplevelser og sundhed. I dagens artikel har vi fokus på snacks du kan have med på farten, hvis du skal ud at vandre. Du tænker måske, at det er lidt underligt at spise mens man vandrer, men det er der faktisk mange der gør, især hvis de er ude at vandre langt.
Når du skal have mad med på farten, kan det være en god idé at have styr på dit outdoor grej. I nogle tilfælde kan det nemlig være, at du vil bruge noget af det meste populære udstyr, når du skal lave mad i naturen, nemlig en trangia.
Vi har dog i dagens artikel fokus på, hvad du nemt kan have med i din vandrerygsæk, hvis du skal ud at vandre, og ikke gider at lave mad.
Vores yndlingssnacks på vandreturen
Det er selvfølgelig individuelt, hvad man godt kan lide at proppe i sig, når man er ude at gå. Vi holder os væk fra de klassiske müsli, protein, og energibarer. Vi har lavet en super liste til, hvad du kan gå at gumle på mens du er ude at vandre. Se den her:
- Pistacienødder
- Beef Jerky
- Oliven
- Bananer
- Æbler
- Mørk chokolade
- Peanutbutter sandwich
- Tørret frugt eksempelvis abrikos, rosiner eller mango
- Popcorn
Det var lige en hurtig inspirationsliste af snacks, vi selv ynder at bringe med på vores vandreture. Det er jo, som de kloge hoveder siger, sundest at spise varieret. Vi elsker at snacke, når vi er ude at gå, da man bliver sulten af at være aktiv.
Derfor sammensætter vi altid det vi kalder for et trail mix. Oftest forbinder man et trail mix med en god nøddeblanding eller andre tørrede fødevarer, så man egentlig kan mixe det hele sammen i en frysepose.
Vi kan især godt lide at blande lidt sødt med lidt saltet. Det kan være alt fra saltstænger til M&M’s med nødder indeni. Det lyder måske ikke som det lækreste i verden, men har du været ude at vandre mere en +20 kilometer, kan din sult skrige efter både saltet og sødt. Du kan nemlig miste en del salte, når du sveder, og din krop kan trænge til den hurtige energi, du eksempelvis kan finde i chokolade.
Vi håber, at du er blevet inspireret til at tage nogle lækre snacks med, når du skal ud på din næste vandretur. Tak fordi du læste med!